Overfladebehandling
Vores varenumre har formen xxx-xxxxx. Endelsen efter sidste bindestreg fortæller, hvilken overfladebehandling emnet leveres med. Eksempel: 011-06003-1 er el-forzinket med blå passivering, og 011-06003-6 er det samme produkt med oxidrød primer. Overfladebehandling kan også vælges på underleverandøropgaver.
| Endelse | Overflade | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Ingen | Rå | Ubehandlet stål uden overfladebehandling. Til emner, der skal males eller behandles efterfølgende. |
| -1 | El-forzinket, blå passivering | El-forzinket efter DS/EN ISO 2081 med blå passivering. Zinklaget beskytter stålet, også hvor overfladen får ridser. |
| -2 | El-forzinket, gul passivering | Som -1, men med gul passivering. |
| -4 | Varmgalvaniseret | Emnet dyppes i smeltet zink og får et tykt zinklag, også i hjørner og indvendige flader. Kan ikke bruges, hvor dele skal køre inden i hinanden, fx på støtteben, støttehjul og justerspindler. |
| -5 | Delta-behandling | Bruges på udvalgte underdele. |
| -6 | Rød-Prima, oxidrød primer | Grundmalet med oxidrød primer. Klar til slutmaling i ønsket farve. |
| -7 | Sort-Prima, sort primer | Grundmalet med sort primer. Klar til slutmaling i ønsket farve. |
| -10 | Zink/jern, sølv passivering + sealer | Legeret zink/jern efter DS/EN ISO 19598 med sølv passivering og sealer. Udviklet til lang holdbarhed udendørs. Huller og gevind skal ikke efterbearbejdes. |
| Efter aftale | Maling i RAL-farve | Alle RAL-farver kan leveres på forespørgsel. |
Vores el-forzinkede overflader er fri for chrom(VI) og overholder RoHS. Skal emnet males eller pulverlakeres efterfølgende, så oplys det ved bestilling.
Alle RAL-farver på forespørgsel. Spørg gerne, hvis du har brug for en bestemt overflade eller farve.